Voergaard Slot

Voergaards mest berømte fangehul – Rosedonten – ligger i den ældste del af slottet. En voksen mand kan hverken stå oprejst eller ligge udstrakt derinde, og der er ingen lys- eller lufthuller.

Fra fangekælderen går en skakt til et værelse to etager over, så man kan høre, hvad der bliver talt om i fangekælderen.

Mange fortæller om mystiske hændelser og syner af en hvid dame, der bevæger sig rundt på slottet om natten.

Ingeborg Skeel var en driftig og dygtig handelskvinde og derfor upopulær hos en stor del af lokalbefolkningen, og der er mange historier om hende: Hun skulle bl.a. have druknet arkitekten Philip Brandin i voldgraven, for at han ikke skulle bygge et slot som Voergaard igen. Efter Ingeborgs død i 1604 spøgte hun så meget på slottet, at en præst måtte mane hende til ro i en mose. Men hvert år rykker hun ifølge sagnet et hanefjed tættere på slottet, og når hun kan kigge ind ad vinduet, vil Voergaard gå til grunde.

Det er en kendsgerning, at Ingeborg donerede mange penge til fattighjem og selv stod for opførelsen af et hospital og en skole for Sæbys fattige.

I det nordøstlige tårnværelse finder I en plamage på gulvet, som efter sigende er blod fra én, der er slået ihjel dér. Og pletten kan ikke fjernes – fordi det er uskyldigt blod…

Pletten var glemt i mange år, men under en renovering af værelset i 1997 kom den frem igen. På trods af flere afslibninger, kommer pletten altid frem igen efter et par dage.