Brænd slottet ned

20. – 22. oktober

I  1534 blev Voergård Slot angrebet af bønder fra Skipper Clements bondehær. Slottet blev antændt.

Nu vil foreningen “Voergård Levende Historie genskabe denne brand og angrebet på slottet ved hjælp af lyd og lys. Dette sker i samarbejde med  Voergård slot og eventteknikkerne fra EUC Nord i Frederikshavn.

Arrangementet finder sted i efterårsferien om aftenen d. 20.-21. Og 22. oktober.

Samtidig markeres 20 års jubilæet for foreningen, der hvert år i uge 29 står for middelaldermarkedet på Voergård med ca. 20.000 gæster.

Der er gratis adgang til arrangementet, der er blevet til med støtte fra Melsenfonden.