Gå på opdagelse i kunsten

Voergaard Slot bugner af kunstskatte. Lige fra Napoleons spisestel til kostbare Mingvaser. Danmarks største private kunstsamling spænder vidt.

Voergaard er ikke et museum, men står som det er indrettet og møbleret af den sidste ejer, greve Oberbech-Clausen. Det er ham, der har skabt den store samling af møbler, antikviteter, malerier, porcelæn og sølvtøj fra sine besiddelser i Frankrig. Bl.a. med klenodier fra Louis XIV, Louis XVI og Marie-Antoinettes personlige indbo samt værker af Rubens, Rafael og El Greco.

Slottets mange stuer er et spændende studie i, hvordan velhavende herregårde er blevet møbleret gennem tiderne. Kom selv og se.

Ejnar Oberbech-Clausen

Den dansk-franske greve Ejnar Oberbech-Clausen købte Voergaard Slot i 1955, og det er først og fremmest hans fortjeneste, at man i dag kan glæde sig sig over denne kulturhistoriske perle.

Han drog som ung til Frankrig og fik i 1907 job på et af grev de Chenu-Lafittes vinslotte i Bordeaux-området. I 1908 giftede Ejnar Oberbech-Clausen sig med enkegrevinden. I 1941 døde grevinden imidlertid under et luftangreb i Bordeaux, og med arven efter sin kone blev det muligt for Ejnar Oberbech-Clausen at erhverve sig en dansk herregård, hvilket altså blev Voergaard. Ejnar Oberbech-Clausen lod slottet gennemgå en grundig og kostbar restaurering, der tog adskillige år.

Ejnar Oberbech-Clausen oprettede Den Grevelige Oberbech-Clausen-Péanske Familiefond, der har til opgave at sikre bevarelsen af Voergaard og den kostbare kunstsamling, som greven arvede efter grevinden og dennes familie, samt fungere som familielegat. Ejnar Oberbech-Clausen døde 80 år gammel i 1963.

Guldstuen

Peder Reedtz arvede Voergaard i 1732, og lod derfor Voergaard restaurere og i dag kan vi bl.a. nyde guldstuen, der er hans værk. Væggene er i dette rum beklædt med gyldenlædertapet, fremstillet af vildsvineskind skudt i slottets egne skove og ophængt ca. 1750.

Voergaards renæssancedel, østfløjen

I 1578 bliver Voergaard mageskiftet mellem fru Karen Krabbe og dens daværende ejer, Frederik II. Karen Krabbe skænkede Voergaard til sin datter, Ingeborg Skeel. Ingeborg Skeel er absolut den kendteste og mest sagnomspundne ejer der nogensinde har været på Voergaard. Slottet kom til at undergå en meget stor ombygning i løbet af Ingeborgs tid som ejer. Det er således Ingeborg Skeels værk vi ser i dag, når vi beundrer den sandstensprydede østfløj på Voergaard. Denne rigt udsmykkede og meget detaljerige fløj er blandt nogle af de flotteste og mest overdådige renæssancebygningsværker, vi har i Danmark.
Det vides ikke med sikkerhed, hvem der er bygmesteren bag Voergaards renæssancefløj, men meget tyder på, at der er tale om den nederlandske billedhugger Philip Brandin.

Voergaards sengotiske del, nordfløjen

Voergaard blev ofte benyttet af Stygge Krumpen og hans elskerinde Elsebeth Gyldenstierne, hvilket vakte stor forargelse i samtiden. Bispen havde godt nok aflagt løfte om at leve i cølibat, men den adelige Elsebeth Gyldenstierne og bispen levede nærmere et verdsligt liv som mand og kone, med dertil hørende fester og jagt.
Bispens private gemakker bestod af nogle få rum med gotiske krydsribbehvælv, der stadig kan ses bl.a i spisesalen.

Sandstensportalen

Portalen prydes af Frederik II.s og dronning Sophies forbogstaver.
Voergaards hovedportal er kulminationen på 1500-tallets stenhuggerkunst i Danmark.
Foræret af kongen til Ingeborg Skeel under et besøg på Voergaard.

Musiksalonen

I musiksalonen ses en af de to skænke på Voergaard, fremstillet af Ludvig XVI's hofsnedker Riesener med forgyldte bronzebeslag og dekorationer af Gouthière. Over denne et landskabsmaleri fra Pyrenæerne af Gudin (1802-80) og i hjørnet en fransk vandmølle af Corot (1796-1873).